Spring til indhold

Støt os

Nu kan du også støtte Fredensborg Slotskirkes Pigekor via vores støtteforening

Bliv medlem af støtteforeningen

Som medlem af støtteforeningen vil du blive indkaldt til den årlige generalforsamling, samt have mulighed for at give input til støtteforeningens aktiviteter. 

Du bliver medlem ved at udfylde formularen her på siden, samt indbetale 300 kr. via mobile pay. 

Medlemskabet kan til enhver tid opsiges. Medlemskontingent tilbagebetales ikke.

Eller støt med et beløb

Ønsker du bare at støtte med penge, scanner du QR koden og skriver det ønskede beløb og sender af sted.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil støtte med.

Ønsker du bare at støtte med penge, sender du det ønskede beløb via MobilePay. Det gør du ved at klikke på knappen nedenfor, som åbner MobilePay, hvor du så skriver det ønskede beløb og sender af sted.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil støtte med.

Aktuelt indsamlingsprojekt: ’SING FOR GOLD’

Fredensborg Slotskirkes Pigekor stiller op i konkurrencen ”Sing for Gold” i Barcelona i Spanien til oktober! Fredensborg Slotskirkes Pigekor har de seneste år udviklet sig til et af Danmarks bedste ligestemmige kor og det ønsker korets ledelse at anerkende ved at deltage i en international korkonkurrence.

Placering i en international konkurrence vil positionere koret og synliggøre koret i en bredere sammenhæng. Derfor samler vi pt. helt specifikt ind til udgifterne omkring deltagelsen i ’Sing for Gold’ til efteråret. Alle beløb vil være meget værdsat.

Hvad laver støtteforeningen?

Foreningens formål er at støtte korets rejseaktiviteter og almene trivsel, samt at medvirke til at udbrede kendskabet til Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Foreningen arbejder således på at indsamle økonomiske midler til at betale for turnéer, deltagelse i korkonkurrencer i udlandet og markedsføring af pigekorets aktiviteter, herunder korets årlige sommertur, samt eventuelle udgifter, der måtte være omkring driften af Støtteforeningen. Alt arbejdet omkring støtteforeningen er frivilligt, ulønnet arbejde.

Hvem er Støtteforeningen?

Frivillige forældre og interessenter grundlagde i november 2023 Fredensborg Slotskirkes Pigekors Støtteforening. Støtteforeningen arbejder ud fra ovenstående formål og bestyrelsen består pt. af forældre til pigerne i Pigekoret.

Tak for jeres støtte